Læreplan - Vuggestue

Vuggestuens pædagogiske læreplan 2017-2018

 

Barnets alsidige personlige udvikling:

 

Sammenhæng: Barnet skal have mulighed for at opleve sig som en del af et fællesskab og det skal opleve sig selv som en aktiv medskaber og et værdifuldt medlem af et fællesskab. Eksempel, at barnet føler et tilhørsforhold til stuen og huset og oplever, at det er med til at præge samværet og at det har værdi. Barnet skal have mulighed for at udvikle sig som en stærk og alsidig person, som har selvværd, handlekraft, mod til at prøve nye ting, kender sine egne grænser, kan beherske sig og kan se ”sagen” fra andres synsvinkel.

 

Mål:

  • At børnene oplever genkendelighed og kan overskue de daglige rutiner
  • At barnet ses som små selvstændige individer med forskellige individuelle behov
  • At barnet oplever en hjemlig hygge og tryg atmosfære
  • At barnet føler sig som en del af en fælles gruppe
  • At barnet lærer at blive selvhjulpn
  • At barnet føler sig som en del af den fælles gruppe.

 

 

Tiltag:

  • Det enkelte barn føler sig godt modtaget hver morgen af en voksen
  • Det enkelte barn bliver set og hørt og forstået med den personlighed, som barnet udviser.
  • Den voksne har en anerkendende tilgang til alle børn
  • De voksne er tydelige i deres udtryk og bruger barnets navn
  • De voksne viser vejen – er rollemodeller
  • De voksne opmuntrer barnet til gode oplevelser, turde nye ting og bakker barnet op
  • Vi ser og hører barnet og prøver at tolke barnets signaler ved genspejling
  • Vi yder ekstra omsorg for det enkelt barn, når det har brug for det.
  • Vi voksne hjælper barnet ind i gruppen/fællesskabet.

 

Tegn:

  • at barnet vinker/siger farvel til mor eller far
  • At barnet kan begynde at udtrykke egne ønsker og følelser
  • Barnet viser, at det begynder at opnå visse færdigheder i selvhjulpenhed, begyndende forståelse for rigtige og forkerte samværsformer.
  • Barnet kan koncentrere sig i små forløb
  • Børnene vil gerne vise/fortælle noget til andre og måske til en større gruppe
  • Børnene kigger på hinanden og viser interesse for andre børn
  • Børnene spejler sig i hinanden
  • Børnene spejler sig i de voksnes handlinger og ord
  • Børnene begynder at tage små initiativer selv.

 

 

Evaluering:

Vi evaluerer løbende børnenes generelle trivsel ved vores ugentlige teammøde. Vi har minimum 2 børn på de store teammøde, som vi gennemgår og får afstemt, hvor barnet er i sin udvikling og hvor vi evt. skal sætte mere ind med støtte eller aktiviteter. Skriftlig mødereferater.

 

Dokumentation:

Fotos af aktiviteter, projekter og dagligdag. Viser produkter ved at hænge dem på stuen eller fællesrummet, laver udstillinger m.m. Hjemmesiden hvor der ligges billeder og tekst løbende, samt intern facebook side som bruges dagligt. Daglig kontakt med forældre hvor der orienteres om barnets dag.

 

Sociale kompetencer.

 

Sammenhæng: De sociale kompetencer handler om det der skal til for at kunne begå sig i relationerne i et socialt fællesskab. Det at have evnen til at deltage i det sociale fællesskab ved feks. at kende de sociale spilleregler og medvirker til at have en god omgangstone. Det er vigtigt at der skabes tryghed og tillid i et fællesskab sådan, at barnet tør, vil kommunikere og har lyst til at deltage og opleve sig som anerkendt og respekteret i fællesskabet, samt anerkender og respekterer andre.

 

Mål:

  • at barnet lærer at få øje på hinanden og begynder at udvikle venskaber
  • At barnet lærer at bruge hinanden og de voksne
  • At barnet lærer at give udtryk for behov og grænser, samt respekterer andres behov og grænser – trøste hinanden.
  • At den voksne anerkender det enkelte barn som det er.
  • At barnet lærer at skelne mellem følelserne glad, sur, ked af det.
  • At barnet lærer at vente på hinanden
  • At barnet lærer at hjælpe hinanden.
  • At barnet udvikler talesproget.
  • Genkendelighed til samtale med børnene.

 

Tiltag:

  • Vi holder dagligt små samlinger, hvor regler og rutiner indøves.
  • Vi laver forskellige aktiviteter i alderssvarrende grupper, hvor de voksne er ansvarlige for stemningen, tonen og hvor de er rollemodeller for et rart samvær.
  • Vi øver os i at hjælpe hinanden, ved feks. at dække bord og rydde op. Trøste hinanden.
  • Vi roser børnene, når de udviser hjælpsomhed overfor hinanden.
  • Vi sætter ord på de forskellige aktiviteter vi laver.
  • Vi taler med børnene om forskellige emner ved samlinger.
  • Vi sætter ord på forskellige følelser
  • Vi leger på gulvet med børnene for at bidrage til det sociale fællesskab og guider og roser barnet i legen.
  • Vi guider med ord og handling i konfliktsituationer
  • Vi laver billedbøger

 

 

Tegn:

  • Barnet viser interesse for de øvrige børn
  • Børnene begynder at hjælpe hinanden
  • Barnet inspireres af de andre børns leg og små lege udvikles
  • Børnene begynder at tale med hinanden.
  • Børnene begynder at få opbygget små venskaber
  • Børnene begynder at aflæse hinanden og trøster.
  • Barnet begynder at sætte grænser for sig selv og begynder at kommentere på uhensigtsmæssigt adfærd.
  • Barnet begynder at samtale og gendkende indhold i billedbogen.

 

Evaluering:

 

Ved hvert team møde drøftes, hvordan det går med børnegruppen og om der er børn, der udviser en adfærd der skal tages hånd om. Overveje om de aktiviteter, der er sat i gang understøtter målene eller om der skal andre tiltag i gang. 

 

Dokumentation:

Tage billeder af børnenes begyndende lege, små venskaber og hjælpsomhed. Laver billedbog af sociale relationer. Interne facebook side hvor der skrives tekst og billeder. Daglig kontakt med forældre hvor der informeres om barnets dag.

 

Naturen og naturfænomener

 

Sammenhæng: Temaet rummer barnets oplevelser i naturen og kendskab til naturen. Årstiderne, dyreliv, planter og naturfænomener som feks. lys og mørke, vind, regn, sne og stjerner samt holdningen til naturen, hvor respekten for naturen indgår og barnet lærer at passe på miljøet.

 

Mål:

  • Barnet skal lære om naturens forskellige årstider, dyr og planteliv
  • Barnet skal lære at respektere og få en forståelse for at tage hensyn til miljøet

 

Tiltag:

  • Vi taler om de forskellige årstider, regnvejr, snevejr, solen der skinner, bladene ændre farve og falder af træerne
  • Vi har små projekter, hvor vi indsamler materialer ind fra naturen. Vi maler tæller og kigger på former og farver
  • Vi lærer barnet, at smådyr og insekter ikke er farlige ved at kigge og studere småkryb på legepladsen og når vi går turer i nærmiljøet.
  • Vi lærer barnet, at man ikke træder på smådyrene
  • Vi bruger vores nærmiljø meget bla. skoven og omgivelserne omkring skolen og sportspladsen
  • Alle børn er ude så meget som muligt, helst hver dag.
  • Vi giver dem gode vaner i forhold til natur og miljø. Sparer på ressourcerne ( vand og sæbe, lys m.m)

Tegn:

  • Barnet er opmærksom på vejret
  • De store børn samler selv blade og kan fortælle om farver på bladende
  • De store børn samler snegle, og sætter dem tilbage når legen er færdig
  • Barnet er nysgerrig på naturen
  • Barnet giver udtryk for rigtig og forkert i forhold til naturen, smider papir i skraldespanden.
  • Barnet oplever glæde ved at være i naturen – plasker i vandpytter, roder i jorden, rører og leger med mudder, rører ved regnorme, puster til mælkebøtte m.m

 

Evaluering:

Når vi planlægger et lille projekt, overvejer vi tydeligt målet og metoden. Vi evaluerer udfra børnenes udsagn og interesse for naturen og deres handlen, som danner baggrund for vores skøn, om målet er nået.

 

Dokumentation:

Vi laver udstillinger med temaet natur og naturfænomener, hvor børnene har været deltagende i processen og udførelsen. Vi tager løbende billeder af hverdagens naturoplevelser til ophæng i vuggestuen eller fællesrummet. Lave billedbøger med naturoplevelser som samtalemateriale til samlinger.

 

Sproglig udvikling.

 

Sammenhæng: De sproglige kompetencer handler om barnets evne til at udtrykke sine tanker og følelser, både for sig selv og over for andre. Det handler om evnen til at forstå andre. Sproget er ikke kun det talte sprog, men alle de midler barnet har til at skabe kontakt og kommunikation. Talesprog, nonverbalt sprog/kropssprog og billedsprog.  Derudover er sprog også forståelse og erfaring, feks. begreber og en måde at fastholde erindringer på. I vuggestuen foretager vi en sprog screening på hvert barn, inden det begynder i børnehaven. (Undervisnings Ministeriets sprogvordering)

 

Mål:

  • At barnet skal kunne give udtryk for sine ønsker / behov /følelser.
  • At barnet kan tale sammenhængende 1-2 sætninger.
  • At barnet kan synge med på 2-3 sange
  • At barnet kan rime med på 1-2 rime vers.
  • Rød tråd i mellem hjem og vuggestue i udvikling af sproget.

 

Tiltag:

  • Der læses højt hver dag – Dialogisk oplæsning
  • Der øves mundmotorik/mundstimulation
  • Vi synger sang (e) hver dag.
  • Vi leger med sproget – vrøvleord – rim og remser
  • Vi benævner og snakker om hverdagens aktiviteter og ikke mindst sætter ord på alt i hverdagen.
  • Vi inddrager børnene i praktiske gøremål (eksempelvis, vasketøj , tørre bord af, feje m.m) og benævner så mange ting som muligt i opgaven.
  • Sprog screening (Socialministerets sprog screenings materiale)
  • Månedlig sang og rim gives med hjem

 

 

Tegn:

  • Barnet er nysgerrig på sproget
  • Barnet prøver at synge og rime
  • Barnet bruger fagter og bevægelser ved sang
  • Barnet kender sit navn og kan nævne nærmeste families navne, samt de tætte voksnes navne.
  • Barnet kender og kan benævne navne på nogle af de andre børn.
  • Barnet bruger sproget i legen og i sin relation med andre.
  • Barnet interesserer sig for små puslespil og billedbøger.
  • Barnet begynder at få flere sproglige begreber
  • Barnet gør brug af rytmeinstrumenter.

 

Evaluering:

Vi gennemgår på teammøder, hvor langt børnene er i deres sproglige udvikling. Skal der nye sange til, andre sprogaktiviteter og prøver hele tiden at forny os. Vi søger hele tiden viden om tidens sprogstimulation og ser på hvorledes vores tiltag evt. skal ændres når der er børn som har brug for ekstra fokus på sproget.

 

Dokumentation:

Vi udvikler vores daglige sproglige opmærksomhed, med billeder af hverdagens forskellige aktiviteter og rutiner hvoraf der laves en billede bog til brug ved samtale og øve ord

 

Krop og bevægelse.

 

Sammenhæng: Kroppen er et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et sansesystem, som fortæller os om lugte, lyde, om vi fryser, er for varme, sultne. Kroppen er en tilgang til vores egen person, vi kan kropsligt mærke, om vi er bange, glade, spændte, ivrige, kede af det. Kroppen er derfor både et redskab til at erobre og sanse verden med. Den er noget vi skal lære at lytte til, når vi skal lære os selv og vores følelser eller sindstilstand af kende.

 

Mål:

  • Børnene skal selv lære at kravle op og ned af stole/puslebord
  • Barnet skal være fysisk aktiv
  • Barnet skal gøre brug af alle sine sanser
  • Barnet skal udvikle fin og grov motoriske færdigheder.

 

Tiltag:

  • Synlige voksne – voksne som forbilleder og rollemodeller og viser begejstring ved bevægelse
  • Vi voksne hjælper ved at tage fat i numsen eller ved foden, når man vil klatre op
  • Gå på jævnt/ujævnt, plant/ skråt underlag
  • Barnet udfordres gennem bevægelse på alle mulige måder, såvel inde som ude.
  • Udforske større udfoldelser ved feks. lave gymnastik, lege løbelege, klatre på klatrevæg, gå på bomme, lege med bolde, køre på rullebræt m.m
  • Gåture i skov og nærmiljø.
  • De voksne opfordrer til at lege på legepladsen med cykler, gynger, rutschebane m.m
  • Den voksne viser barnet mulighederne for sanselige oplevelser med evt. vådt/tørt sand.
  • Finmotoriske aktiviteter hvor barnet får lov til at klippe/klistre, male, tegne m.m

 

Tegn:

  • Barnet prøver/henter selv stolen og begynder at klatre op
  • Barnet gør opmærksom på sig selv og viser hvad det kan
  • Barnet finder selv ting på legepladsen – cykler – sand ting- bolde- gynge m.m
  • Barnet vil gerne være med til at røre/pille ved vådt og tørt materiale (sand, jord)m.m
  • Barnet løber op og ned af bakker, triller og ruller.
  • Barnet viser interesse i finmotoriske aktiviteter og prøver på bedste vis med saks og blyant.

 

Evaluering:

På vores teammøder gennemgår vi børnenes motoriske udvikling, hvor langt er de enkelte kommet og hvad skal vi ændre for at styrke dem endnu mere. På baggrund af børnenes praksis sættes konkrete aktiviteter i gang med fokus på motorik og sansemotoriske udfordringer.

 

Dokumentation:

Motorisk udviklingsskema bruges til dokumentation ved forældresamtaler til dokumentation for barnets motoriske udvikling. Billeder af børnenes færdigheder i dagligdagen hænges op på stuen.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Sammenhæng: Der er to hovedpunkter i dette tema. Det ene handler om værdier og traditioner, feks. jul, fødselsdag, demokrati og tolerance. Det andet handler om kunst og kulturelle udtryksformer, feks. at se på billeder, høre musik, spille, tegne, male og fortælle historier.

 

Mål:

  • Barnet lærer om de danske traditioner
  • Barnet lærer om forskellige kulturer
  • Barnet er aktiv deltagende i forskellige kreative udtryksformer

 

 

 

Tiltag:

  • Vi holder barnets fødselsdag
  • Vi holder fastelavn, påske og jul på forskellig vis
  • Vi planlægger tema med andre kulturelle forhold, eksempelvis gennem mad og musik.
  • Vi holder bedsteforældredag en gang om året
  • Vi holder arbejdsdag for børn og forældre en gang årligt med fælles spisning

 

Tegn:

  • Barnet viser glæde ved de forskellige oplevelser
  • Barnet viser interesse for det færdige produkt
  • Barnet synger med på sange, der hører til de forskellige årstider
  • Barnet kan deltage i det sociale samvær med andre
  • Barnet kan begynde at holde koncentrationen
  • Barnet klapper og synger med til fødselsdags sang
  • Barnet holder øje med den voksne og kopierer.

 

Evaluering:

Vi drøfter løbende om børnene når de mål vi gerne vil. Udviser børnene større glæde til en genkendelig tradition. Traditioner opbygget i Børnehuset er målrettet såvel vuggestue og børnehave sammen hvormed planlægning og udførsel tager højde for de forskellige aldre og udviklings niveau. Dette drøftes på team møder og personalemøder.

 

Dokumentation:

Der tages billeder af oplevelser og kreative produkter, som udstilles i vuggestuen/Børnehuset. Billeddokumentation ligges også på intern facebook side. 

Indsatsområde: Overgang fra vuggestue til Børnehave.

I Børnehuset har vi et ekstra indsatsområde, hvor vi har fokus på overgangen fra vuggestue til børnehave. Børnehuset dagligdag bærer præg af små enheder i såvel vuggestue som i børnehaven. Alle kender alle hvilket gør det meget optimalt når barnet skifter fra vuggestuen til børnehaven.

Mål:

  • At barnet er børnehaveparat ( udviser tegn til nye udfordringer og stimuli)
  • At barnet har begyndende selvhjulpenhed i spise og toilet situationer.
  • At barnet har begyndende selvhjulpenhed ved af/på klædning
  • At barnets sovetid bliver afkortet

 

Tiltag:

  • Barnet begynder at indgå i børnehavens dagligdag om formiddagen 1 måned før skiftet
  • Barnet begynder at sidde ved alm. borde og stole i spisesituationer omkring 2 års alderen.
  • Barnet øver toiletbesøg i vuggestuen med henblik på renlighed ( fast struktur på dagen)
  • Barnet øver selvhjulpenhed i vuggestuen med af/påklædning i garderoben eller på stuen.
  • At barnet begynder at øve sig i at sove inde på en madras, sove mindre eller helt undvære sovetid inden børnehavestart.
  • De voksne gode rolle rollemodeller som guider og viser hvordan man gør.
  • At de ældste vuggestuebørn er løbende med i aktiviteterne i børnehaven.

 

Tegn:

  • At barnet føler sig ”stor” og oplever mening med opgaverne
  • At barnet oplever succes og bemestringsglæde
  • At barnet udviser tegn til nye oplevelser og udfordringer
  • At barnet er aktivt deltagende i at prøve og øve sig.

 

 

Evaluering og dokumentation:

Vi evaluerer løbende på team møder og personalemøder omkring det enkelte barn og deres parathed til børnehave. Der tages hensyn til det enkelte barns udvikling og modenhed, hvormed der laves en handleplan for det videre forløb med barnet. Der bliver afholdt et overleveringsmøde inden opstart til børnehave, med forældre og børnehavepersonale. Der vurderes løbende om der skal ske ændringer i tiltag for det enkelte barns behov.

 

Børn med særlige behov:

Børnehusets dagligdag bærer præg af små enheder, hvor der er rummelighed, overskuelighed og en hverdag med faste rutiner. Det enkelte barn med særlige behov støttes i at være en del af fællesskabet og den læringsproces som alle børn i børnehuset gennemgår. Der tages hensyn til det enkelte barns læringsstil, udvikling og modenhed, hvor det enkelte barn med særlige behov støttes i at udvikles på det niveau og tempo, som barnet kan magte. Ved brug af smttemodellen under de pædagogiske læreplaner til det enkelte barn med særlige behov, tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og laver herefter mål, tiltag, tegn til den enkelte.

Vi arbejder med henblik på inklusion hos det enkelte barn, da det er vigtigt, at barnet med særlige behov ikke bliver isoleret men derimod får sociale relationer og venskaber. Vi gør brug af andre fagpersoner alt efter hvilke problematikker det enkelte barn har, som kan guide og bidrage til eventuelle andre læringsstile til barnet.

Er der bekymring omkring et barn har vi forskellige skemaer og skriftlig materiale der kan hjælpe os i vores forståelse af barnet. Vi vil orientere forældre om vores bekymring og derefter følge kommunens retningslinier for henvendelse til PPR.

 

Nogle børn har brug for at blive observeret og udredt, så vi sammen med forældre og andre professionelle indenfor børneområdet kan tilgodese deres behov og støtte dem i deres udvikling. Der udarbejdes handleplan med henblik på en mere målrette indsats for barnet.