Læreplan - Børnehave

Børnehavens pædagogiske læreplan 2017-2018

 

Pædagogiske læreplaner er indført for at understøtte dagtilbudslovens formålsbestemmelse, samt at øge fokus på dagtilbuddets kvalitetsudvikling, dokumentation og læring.

Pædagogiske læreplaner skal sikre, at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde. Man ønsker generelt at sikre, at der bliver fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, så barnet rustes til at begå sig videre i livet.

 

De seks hovedemner i de pædagogiske læreplaner:

 

  • Børnenes alsidige personlige udvikling
  • Social kompetence
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier.

     -   Børn med særlige behov, hvorledes deres læring og trivsel understøttes.

 

Vi ser pædagogiske læreplaner som indholdsbeskrivelse af vores daglige pædagogiske praksis, et redskab som vi gerne vil bruge for at reflektere over vores pædagogiske mål og måden at nå dem på. Vi mener at børnenes tid i Børnehuset skal være med til at give dem en god start på livet og give dem et godt grundlag at bygge videre på i fremtiden. Som pædagogisk personale i Børnehuset skal vi være bevidste om de læringsmål, metoder og aktiviteter, der er med til at styrke og udvikle børnenes potentialer, deres alsidige personlige udvikling. Vi mener, at der skal være en vekselvirkning mellem voksenstyret aktiviteter og børnenes egne initiativer. Vi skal være særlige opmærksomme på børn med særlige behov og hvilke kompetencer de har særlig brug for at lære. Det er altid den voksne, der har ansvaret for stemningen og samværet. Pædagogiske læreplaner er et af de redskaber, der er med til at højne kvaliteten af vores pædagogiske tilbud i Børnehuset.

 

Metode:

For at beskrive vores måde at arbejde på i forhold til de forskellige områder, har vi brugt kvalitetsudviklingsmodellen SMTTE, hvor S står for sammenhæng, M for mål, T for tegn, T for tiltag, og E for evaluering. Vi starter først og fremmest med at vurdere, hvorfor vi mener, det er vigtigt for os at give børnene nogle bestemte kompetencer med i livet. Derefter sætter vi os nogle bestemte ”MÅL” indenfor hvert område. Efterfølgende ser vi på de konkrete ”TILTAG” som vi sætter i gang for at opnå de konkrete mål. Disse tiltag skulle gerne føre til ændringer og udvikling, eventuelt ny læring hos børnene, som vi samler op på når vi taler om ”TEGN”. Hele arbejdsprocessen fra mål til tegn skal evalueres løbende. Dette giver os en bevidsthed om, hvorvidt vi har opnået de resultater, som vi gerne ville. Derfor har vi nogle klare aftaler om, hvordan og hvornår sådan en evaluering skal foregå.

 

 

 

 

Barnets alsidige personlige udvikling:

 

Sammenhæng: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne der engagerer sig i og ser børn. Børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab. De skal samtidig lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både voksne og børn.

De skal kunne mærke deres egne grænser – kunne sige fra – og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

 

Børn har behov for at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.

Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne de er sammen med i børnehaven, anerkender dem for deres indsats, styrker deres selvværd.

 

Mål:

  • at barnet får mulighed for at udfolde sig som selvstændige personer, der kender sit eget værd og selvbillede
  • At opleve sig selv som værdifuld deltager i børnehavens fællesskab
  • At barnet kan tage ansvar for egne handlinger
  • At det enkelte barn får styrke og tro på egne evner og færdigheder
  • At barnet udvikler den nysgerrige, kreative og eksperminterende side af sig selv
  • At barnet får en forudsigelig hverdag

 

Tiltag:

  • Synlige voksne som anerkender barnets følelser og lytter til barnet
  • Giver børnene mulighed for at give deres mening til kende og bakke dem op i det
  • Lære børnene at give udtryk for deres følelser og sige til og fra
  • Læse barnets signaler og hjælpe barnet med at give udtryk for egne behov
  • Vurdere om barnet skal have hjælp til at klare situationen eller om det kan selv
  • Opfordre og motivere til deltagelse i leg og aktiviteter
  • Fortælle og vise børnene, at det gør en forskel, om de er her eller ej
  • Hjælpe børnene på vej, når relationerne er svært
  • Lad børnene være nysgerrige og udfolde sig kreativt
  • Daglig samling hvor dagen gennemgåes via pictogrammer for alle

 

Tegn:

  • Kan give udtryk for deres følelser, sur, gal, ked af det, glad m.m
  • Kan vælge til og fra i dagligdagen
  • Prøver at løse konflikter
  • Kan gå på kompromis i forhold til egne behov og lyst
  • Har overskud til at se andres behov
  • Kan deltage i dialog med hinanden og voksen – barn dialog
  • Selv kan tage initiativ til kontakt til andre børn
  • Tør stå frem
  • Bemærker når der mangler nogen – spørger efter andre børn
  • Hjælper hinanden
  • Deltager aktivt i fællesskabet
  • Udviser lyst og glæde ved kreative udfoldelser og nysgerrighed på nye udfordringer

 

Evaluering:

Vi evaluerer løbende  børns generelle trivsel på ugentlige team møder. Vi har minimum 2 børn på hver store team møde, som vi gennemgår og får afstemt, hvor barnet er i sin udvikling og hvor vi evt. skal sætte mere ind med støtte eller aktiviteter. Skriftlig mødereferater.

 

Dokumentation:

Fotos af aktiviteter, projekter og dagligdag. Viser produkter ved at hænge dem op på stuen eller i fællesrummet., laver udstillinger. Skriver på tavle hvor forældre kan læse hvad vi har lavet. Ligger løbende billeder og tekst ind på vores hjemmeside, samt på intern facbook side. Daglig kontakt med forældre hvor der orienteres om barnets dag.

 

Sociale kompetencer:

 

Sammenhæng: Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder.

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg. Samarbejde med andre om at løse opgaven og realisere drømme.

 

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer hvordan man kommer med i og være en del af en gruppe. Det er i fællesskabet at børnene oplever styrke og betydningen af at kunne give og opnå anerkendelse. Det er i fællesskabets historie, at barnet bliver social kompetent.

Børn skal have mulighed for at udvikle ligeværdige og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.

 

I forhold til omverdenen er udviklingen af de sociale kompetencer især vigtige i forhold til evnen til sammen med andre børn og voksne at nysgerrigt at kunne udforske og bidrage til fællesskabet. Sociale kompetencer er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder.

 

 Mål:

  • At blive anerkendt og respekteret som den man er.
  • At opleve at høre til
  • At føle og udtrykke empati og have respekt for andre
  • At lære at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser
  • At opleve tryghed og tillid i relationerne til andre børn og voksne
  • At kunne begå sig/færdes blandt både børn og voksne

 

Tiltag:

  • Kommunikere med hinanden om det der opleves sammen
  • Bruge hverdagens historier som redskab til større forståelse og indlevelse
  • Holde samling dagligt hvor dagen gennemgåes med pictogrammer
  • Hjælpe børnene med at sætte ord på egne og andres følelser
  • Hjælpe børnene med at aflæse andres signaler og handle derefter
  • Støtte og hjælpe børnene i at lære at løse konflikter
  • Støtte og hjælpe til at skabe fællesskaber ( små og store grupper)
  • Støtte og give plads til spontan leg
  • Lære og støtte børnene i hvordan man omgås hinanden
  • Skabe en kultur hvor der ydes omsorg for hinanden
  • Lave en struktur hvor der er tydelige rammer for hvad man må og ikke må
  • Deltage i praktiske gøremål på stuen, for herved at få et tilhørsforhold og en fællesskabsfølelse.
  • Børnemøde en gang om måneden i aldersopdelte grupper.

 

Tegn:

  • Genfortæller episoder fra børnehaven både i hjemmet og her
  • Kan grine med på – og fortælle fælles historie
  • Har en god omgangstone
  • Deltager aktivt i planlagte aktiviteter
  • Kan tage hensyn og se mening med det
  • Henter en voksen når der er brug for hjælp
  • Kan tilsidesætte egne behov
  • Kan drage omsorg og trøste
  • Kan bidrage aktivt til det fælles og acceptere, at andre også skal have plads
  • Viser glæde ved at have indflydelse
  • Viser glæde ved at løse opgaver i fællesskab
  • Viser glæde ved inklusion
  • Tør træffe et valg og tage initiativ
  • Virker trygge og tillidsfulde
  • Siger til og fra og tør sige sin mening også til voksen
  • Deltager aktivt i hverdagens gøremål på stuen såsom borddækning, oprydning, passer på tingene m.m

 

Evaluering:

Ved hvert team møde drøftes, hvordan det går med børnegruppen og om der er børn, der udviser en adfærd der skal tages hånd om. Iagttage og overveje om de aktiviteter der er sat i gang understøtter målene eller om der skal ske andre tiltag. Skrive på tavlen til forældre hvad der arbejdes med og hvorfor.

 

Dokumentation:

Tage billeder af børnenes leg, venskaber og hjælpsomhed. Lave plancher af sociale relationer og aktiviteter. Lægge billeder ind på intern facebook side med tekst der beskriver hvor dygtige og hjælpsomme de er.

Daglig kontakt med forældre der informeres om barnets dag.

Sproglig udvikling.

 

Sammenhæng: Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spille en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, kropsprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer vi benytter os af.

Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtig” er det vigtigt, at børn forstår sammenhæng mellem feks. kropsprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer til forskellige situationer øger muligheden for at blive forstået.

 

Børn har brug for at møde voksne, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det de er i tvivl om, glade for eller kede af. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt, at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for løsninger af problemer og konflikter.

 

Mål:

  • At børnene har mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktiviteter
  • At børnene lærer at udtrykke sig gennem forskellige genrer ( sprog/kropsprog)
  • At børnene udvikler interesse og nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver, tal, IT.
  • At børnene lærer at udtrykke hvad de mener.

 

Tiltag:

  • Bruge rim og remser i planlagte/ ikke planlagte aktiviteter
  • Synge og bruge musikinstrumenter til rytme
  • Holde samling hver dag, med fokus på samtale og dialog
  • Dialogisk læsning – minimum 3 gange ugentlig
  • Lytte til musik, lege sanglege og dramalege, hvor tonelejet ændres
  • Bruge mimik ( se glad ud, gal, sur ked af det, m.m)
  • Stimulation at mundmotorikken – puste fjer – tyggegummi – drikke af sugerør m.m)
  • Bruge sproget i rollelege. Den voksne guider og støtter barnet i selv at skulle formulere sig
  • Opfordre og støtte børnene i at blive opmærksomme på tegn, bogstaver, tal og symboler
  • Opfordre børnene til at skrive deres navn, tælle, spille spil på computer og Ipad.
  • Førskolegruppe for kommende skolebørn som starter op i september til og med midt juni.
  • Spille spil, snakke om spil, regler og symboler
  • Stuen er indrettet med bogstavalfabetet, tal, på væggen
  • Stuen er indrettet med tavle med ugedage, datoer, årstid på væggen
  • Musik med fokus på sang og rytme

 

Tegn:

  • Synger spontant
  • Benytter tillærte ord i rette sammenhæng
  • Husker ord og vendinger
  • Fortæller ivrigt
  • Leger rolle lege
  • Deltager aktivt i samlinger
  • Spontane sanglege
  • Husker rime og remser og er nysgerrig på flere
  • Kan skrive deres navn
  • Kan tælle og bruge tallene til 10
  • Kan modtage og forstå flere beskeder af gangen, samt udføre dem på egen hånd
  • Viser interesse for førskolearbejde
  • Viser interesse for nye udfordringer og opgaver

 

Evaluering:

Vi gennemgår på team møder, hvor langt børnene er i deres sproglige udvikling. Skal der nye tiltag til, for at stimulere og udfordre dem. Vi holder os opdateret med tidens sprogstimulation og ser hele tiden på hvorledes vores tiltag evt. skal ændres i forhold til det enkelte barn og gruppen. Er der børn som har brug for ekstra fokus på sproget.

 

Dokumentation:

Vi udvikler vores daglige sproglige opmærksomhed, med billeder af hverdagens forskellige aktiviteter og rutiner Vi tager billeder af aktiviteter med sproglig opmærksomhed og dokumentere det på facebook. Hænger plancher op på stuen.

 

Krop og bevægelse:

 

Sammenhæng: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Krop og bevægelse er ikke kun fysiologisk men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen.

Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene mulighed for at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er den del af det at være til stede i verden sammen med andre. Den er noget vi skal lytte til, når vi skal lære os selv og vores følelser eller sindstilstand at kende.

 

Børn har brug for at føle værdi og tryghed – også ved deres krop og dens reaktioner. Ved at få viden om og indblik i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indblik i sig selv og andre mennesker.

 

Mål:

  • At barnet oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse
  • At styrke deres fysiske sundhed bla. med fokus på ernæring, hygiejne.
  • At kunne udforske aktivt og tilegne sig verden gennem alle sanser
  • At kende kroppens funktioner

 

Tiltag:

  • Give børnene fysiske udfordringer og oplevelser i forhold til det enkelte barns udviklingsniveau
  • Tilbyde børnene oplevelser med naturens forskelligartethed, klatre, gå på forskellige underlag, springe over grøfter m.m
  • Spontane og planlagte fysiske aktiviteter
  • Give plads til børnenes egne spontane aktiviteter
  • Gennem dialog lære børnene om hygiejne, i forbindelse med håndvask og toiletbesøg, håndvask ved madlavning og før spisning
  • Give børnene mulighed for varierede sanseoplevelser, høre , se, føle, dufte og smage.
  • Bruge kroppen i hverdagen, evt ved samling, sanglege.
  • Bruge legeplads og sportsplads til motoriske aktiviteter, evt. løb og boldspil.
  • Fokus på at børnene får øvet fin/grov motorik ved klippe, tegne gribe, hoppe,.m.m
  • Øve af/påklædning
  • Øve toiletbesøg.
  • Stille Tid - hvor der er afslapning og massage.
  • 2 Motions dage om året

 

Tegn:

  • Er aktive
  • Udtrykker glæde ved at bruge kroppen og være i bevægelse
  • Tager selv initiativ til bevægelse og udfordrer kroppen
  • Er frie i deres bevægelser
  • Deltager i spontane og planlagte fysiske aktiviteter
  • Kan fortælle hvad der er sundt og usundt
  • Har fået en rutine i at vaske hænder
  • Har lært at gå på toilettet selv
  • Genkender sanseoplevelser og sætter ord på
  • Viser nysgerrighed for at opleve
  • Er selvhjulpne
  • Fornemmer deres krop og kender begreber for de forskellige kropsdele.

 

Evaluering:

På teammøder gennemgår vi børnenes motoriske udvikling minimum 1 gange årligt på alle, hvor langt er de enkelte kommet og hvad skal vi ændre for at styrke dem endnu mere. Er der tiltag som skal ændres til det enkelte barn og gruppen. Løbende dialog i personalegruppen.

 

Dokumentation:

Motorisk udviklingsskema bruges til dokumentation ved forældresamtaler. Billeder af børnenes færdigheder og aktiviteter i dagligdagen hænges op på stuen og ligges ind på intern facebook side. Børnenes tegninger, malerier og andre kreative produkter udstilles på stuen.

 

Natur og naturfænomener.

 

Sammenhæng: Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i forskelligt vejr og landskaber, styrkes deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien frit spil og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.

 

I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materiale. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum kan danne grundlag for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

 

Mål:

  • At opleve glæde ved naturen og udvikle respekt for natur og miljø
  • At lære naturen at kende med alle sanser
  • Opleve naturen som et rum til leg, oplevelser, udforskning og viden
  • At tilegne sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø
  • At følge årstidernes foranderlighed

 

Tiltag:

  • Besøge nye og kendte steder
  • Lære at vi er gæster i naturen
  • Fortælle om dyr og planter
  • Gøre børnene bevidste om hvad der hører til i naturen og hvad der ikke gør
  • Opleve årstiderne og tage naturens materialer med indenfor og bruge til kreative processer
  • Tilbyde forskellige naturoplevelser, såsom strand, skov, hede m.m
  • Finde trygge og nye steder med mulighed for at udforske naturen
  • Lave forskellige aktiviteter på turer i naturen, klatre i træ, kikke på dyr, finde dyrespor m.m
  • Bruge vores bålsted og dermed få forståelse for natur og ild
  • Lave spireforsøg – så – spire- plante –pleje og passe
  • Være ude i alt slags vejr og dermed fornemme forskellige vejrskift
  • Lege med vand, mudder og sand
  • Vi giver dem gode vaner i forhold til natur og miljø: sparer på ressourcerne ( vand og sæbe) smider affald i skraldespanden m.m
  • Engageret og interesserede voksne som guider og viser naturens muligheder.
  • Vi klipper og klistre til de forskellige årstider

 

Tegn:

  • Kan se hvor vi er på vej hen ( kendte steder)
  • Kan se andres griseri i naturen og samler sit eget affald op
  • Passer på naturen
  • Fortæller om dyr og planter og oplevelser i naturen, også hjemme
  • Bruger naturens materialer i legen og kommer selv med forslag til lege i naturen
  • Bemærker årstiderne og hvad der kendetegner dem
  • Viser glæde ved at være i naturen
  • Udforsker og stiller spørgsmål om naturen
  • Udviser større interesse for udelivet i almindelighed

 

Evaluering:

Vi evaluerer løbende på teammøder omkring børnenes naturoplevelser/forståelse. Er børnene engagerede og interesseret i naturen eller skal vi handle anderledes. Børnenes udsagn om naturen og deres oplevelser vægtes højt i evalueringen.

 

Dokumentation:

Vi udstiller løbende børnenes produkter, hvor børnene har været aktivt deltagende i processen og udførelsen. Vi tager løbende billeder af hverdagens naturoplevelser til facebook eller laver plancer til stuen. Vi tager naturens materialer med ind på stuen og bruger dem til kreative processer, pynter og dekorerer.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Sammenhæng: Børn har et klart billede for kulturelle udtryksformer. Selvom børn opfattes som fantasifulde individer, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over hvad der egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder.

 

Kreativitet trives bedst når lysten og engagementet er der. Når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af feks. materialer og projekter samt planlægning af aktiviteter og oplevelser styrker børns interesse og glæde ved at skabe.

 

Der er to hovedpunkter i dette tema. Det ene handler om værdier og traditioner, demokrati og tolerance. Det andet handler om kunst og kulturelle udtryksformer, feks. at se på billeder, høre musik, spille, tegne, male og fortælle historie.

 

Mål:

  • Barnet skal i hverdagen stifte bekendtskab med de danske traditioner
  • Barnet skal tilegne sig viden om kulturelle værdier og udtryksformer
  • Barnet skal være aktiv deltagende i forskellige kreative udtryksformer
  • Barnet lærer om forskellige kulturer.

 

Tiltag:

  • Vi holder barnets fødselsdag
  • Vi holder fastelavn, påske og jul på forskellig vis
  • Vi planlægger temauge med eksempelvis mad fra andre lande, musik m.m evt. indrage forældre med andre kulturer
  • Vi holder bedsteforældredag en gang om året
  • Vi holder arbejdsdag for børn og voksne og forældre en gang årligt med fællesspisning.
  • Vi eksperminterer med forskellig materialer og laver udstillinger
  • Lucia optog 

 

Tegn:

  • Barnet viser glæde ved de forskellige oplevelser
  • Barnet viser interesse for det færdige produkt
  • Deltager i festligheder og genkender traditioner
  • Husker de ting vi ”plejer” at gøre
  • Udviser interesse for andre kulturer
  • Deltager aktivt i tilblivelsen af kreative udtryksformer

 

Evaluering:

Vi drøfter løbende om børnene når de mål vi gerne vil. Skal der ændres i Tiltag for bedre at fange børnenes interesse og motivation. Udviser børnene glæde til genkendelig traditioner. Traditioner der er opbygget i Børnehuset er målrettet vuggestuen og børnehaven sammen hvormed planlægningen og udførelsen tager højde for de forskellige aldre og udviklings niveau. Dette drøftes på team møder og personalemøder.

 

Dokumentation:

Der tages billeder af oplevelser og kreative produkter, som udstilles på stuen eller i fællesrummet. Billeder ligges også ind på intern facebook side. 

Børn med særlige behov:

Børnehusets dagligdag bærer præg af små enheder, hvor der er rummelighed, overskuelighed og en hverdag med faste rutiner. Det enkelte barn med særlige behov støttes i at være en del af fællesskabet og den læringsproces som alle børn i børnehuset gennemgår. Der tages hensyn til det enkelte barns læringsstil, udvikling og modenhed, hvor det enkelte barn med særlige behov støttes i at udvikles på det niveau og tempo, som barnet kan magte. Ved brug af smttemodellen under de pædagogiske læreplaner til det enkelte barn med særlige behov, tager vi udgangspunkt i barnets ressourcer og laver herefter mål, tiltag, tegn til den enkelte.

Vi arbejder med henblik på inklusion hos det enkelte barn, da det er vigtigt, at barnet med særlige behov ikke bliver isoleret men derimod får sociale relationer og venskaber. Vi gør brug af andre fagpersoner alt efter hvilke problematikker det enkelte barn har, som kan guide og bidrage til eventuelle andre læringsstile til barnet.

Er der bekymring omkring et barn har vi forskellige skemaer og skriftlig materiale der kan hjælpe os i vores forståelse af barnet. Vi vil orientere forældre om vores bekymring og derefter følge kommunens retningslinier for henvendelse til PPR.

Nogle børn har brug for at blive observeret og udredt, så vi sammen med forældre og andre professionelle indenfor børneområdet kan tilgodese deres behov og støtte dem i deres udvikling. Der udarbejdes handleplan med henblik på en mere målrette indsats for barnet.